1. søndag i advent – Julegaveindpakning

Nu er der under en måned til juleaften…-og jeg er altså vild med den her tid! Men juletid er også den tid på året, hvor mit (-og måske også jeres?) forbrug har tendens til at gå lidt amok og plastik-pakkespils-euforien vil ingen ende tage efter et par snaps. Derfor vil jeg igennem december drysse lidt bæredygtige juletips ud over jer og håber I har lyst til at være med til at skabe en grønnere og måske også en hvidere jul.

Men hey, ingen jul uden gaver og de skal jo pakkes ind og selvom jeg elsker glimmerpapir, guldbånd og indpaknings-ekstravaganza, så er disse sager desværre ofte plastik-pakket-i-plastik. Derfor har jeg den seneste uges tid samlet gamle aviser på mit arbejde, som alligevel bare skulle smides ud. Dem bruger jeg som indpakningspapir også topper jeg gaverne med et smukt og genanvendeligt bånd. Ja, jeg er hende, der gemmer de pæne bånd juleaften 🙂 Skal gaverne have mere pynt, så kan lidt grangøre tricket, hvis du har lidt til overs fra dekorationer/juletræet. God fornøjelse!

Hvad skal du pakke dine julegaver ind i?

fullsizerender3

 

 

Plastikfri baby – Gæsteindlæg af Mie Schärfe kommende mor til 2

Luise har bedt mig dele noget af min plastik-og kemifri babyviden med jer her på bloggen, fordi jeg var så privilegeret at have rigtig god tid til grundigt at undersøge og efterforske alle de ting, som min baby havde brug for, da jeg ventede den første.

Jeg endte derfor med meget få ”hurtige” løsninger og undgik en masse plastik og kemi. Men der er ingen tvivl om, at det er virkelig tidskrævende, og man skal sætte sig ind i alt mulig og umulig information. Nogle gange bare for ikke at lykkes helt alligevel. I ventetiden på baby2 har jeg heldigvis kunne konstatere udbuddet er markant større og tilgængeligheden af alt fra glassutteflasker til madrasser er så meget nemmere end for de tre – fire år siden, da jeg startede min efterforskning. Hurra! For os alle og miljøet.

I dagens indlæg ser jeg på nogle essentielle ting til ”hjemme-babyen”.

Hjemme
Babyer sover, spiser, fylder bleen og sover igen. Jeg har valgt seks ting ud, som i mine øjne har været det mest nødvendige og mest tidskrævende at finde løsninger på; nemlig madras, puslepude, bleer, klude, sutter/sutteflasker og legeting.

Madras
De mest gængse madrasser er lavet af skumgummi. I ”gamle” dage var skumgummi faktisk lavet af naturgummi, men det er de ikke længere, nu består de oftest af Polyuretanskum og polyestervat. Så uden at tale for meget om kemi, er det altså en base af syntetiske og petrokemiske plastmaterialer, som babyen her hviler på.

Et alternativ er kapok, som er et plantemateriale, der kunne minde om bomuld. Det gror på træer og plukkes ved håndkræft, og næste år kan træet så sætte nye frugter. Det danske firma N-sleep laver madrasser til alle slags baby- og børnesenge; de har fx både Leander og Juno madrasser i deres sortiment, men de syer også efter mål. Derudover så har de madrasser til både lifte, barnevogne, juniorer og voksne, og ikke mindst dyner og puder. Betrækket på madrasserne er økologisk bomuld (Cocoon er et andet dansk firma, som gør det samme, men de er nyere i gamet, og sortimentet er ikke så stort endnu). Min søn vil ikke sove med sommerhusets dyndyne, som han synes er for varm, så vi slæber kapokdynen frem og tilbage. Den varmeregulerer virkelig godt og er perfekt til allergikerhjem, da der ikke kan ”bo” husstøvmider i det, fordi det indeholder et antibakterielt stof, som de ikke kan lide (siger producenterne i hvert fald).

-og det samme gælder jo for madrassen i barnevognen og liften. Liften kan man evt. skifte ud med en slags sovepose, som den norske ”Voksi”. Her er selve dynen lavet af uld og yderdelen af bomuld. Hvis man er lidt fiks på fingrene, så kan man sy den selv. Men de er også virkelig lette at finde på DBA fx.

Puslepude
Der er ingen naturlov, der siger, at man skal have en puslepude. Men da man jo bruger en del tid på at skifte ble, så er det virkelig rart at have et puslebord, som er rigtigt i højden, da ens ryg jo bliver temmelig udfordret med et spædbarn. Jeg valgte ret hurtigt, at lave min egen puslepude, da min jagt efter en færdig i plast- og kemifrie materiale hurtigt fik en ende. Det er heldigvis lidt anderledes nu, hvor der er mange forskellige færdigløsninger at vælge imellem. Men umiddelbart ser mange af dem dog stadig ud til at have skumgummi i maven.

Min DIY løsning blev at sy en pose af et gammelt lagen og sy en (metal-)lynlås i enden og fylde den med spelt. Yes, original speltmor. Derefter købte jeg et vandtæt underlag fra Engel Natur, som er lavet af øko-bomuld og naturgummi. Gummien er desværre skiftet ud med PUL* nu. Og så puttede jeg det hele ind et arvet babydynebetræk. Som så nemt kunne vaskes.

Jeg købte spelten over nettet hos vivatex.dk og underlaget hos naturebaby.dk

*PUL er lavet af enten et stofmateriale eller polyestermateriale, der er limet sammen med en polyurethane-film, det bruges til både stofbleer og bind. Og skulle eftersigende være mindre skadeligt end så meget andet. Men det er plastik, som oveni købet er limet sammen.

Bleer
Bleområdet er genstand for ret meget debat, der handler om hvorvidt det er bedst for miljøet at bruge engangsbleer eller stofbleer, som skal vaskes. –Og ja, der findes rigtig mange undersøgelser, der viser både det ene og det andet. Men her på bloggen handler det jo om plastik, og gængse engangsbleer er plastik. At kalde dem papirbleer er at omgå sandheden på ubehagelig vis, da hovedingredienserne som regel er polyester, Polyethylene (PE) og Superabsorbent polymers (SAP)

”Et barn bruger ca. 6500 engangsbleer under en bleperiode. Det bliver til 1,9 tons affald, som tager 500 år om at nedbrydes.” – Fra Naturebaby.dk

For mig var det store vendepunkt en dokumentarfilm på dr.dk om de her plastikbleer, der på verdensplan bliver brugt milliarder af hver dag! (Desværre har jeg ikke kunne opstøve den, så jeg kunne dele med jer her på bloggen) Men for mig at se, så er der to gode og ret så ”nede-på-jorden”-argumenter for at bruge stofbleer:

Du sparer penge i det lange løb – tjek evt. naturebabys ble-lommeregner her og dit barn bliver hurtigere renlig, fordi han/hun kan mærke, at bleen er våd.

De fleste undersøgelser viser dog også, at hvis man undlader at bruge tørretumbleren, så er der noget at vinde i det der miljøregnskab, som jeg synes er umuligt at gennemskue. Men hvis man vælger den helt ol’school model med en klassik stofble af økologisk bomuld med en blebuks af økologisk uld, så har man i hvert fald sparet verden for en kemisk produktion af plastik.

Der findes dog moderne stofbleer, som i form og funktion ligner engangsbleerne, og der er rigtig mange virksomheder og varianter at vælge i mellem. Alt efter hvor skrap man vil være med sine miljøkrav, så kan man vælge alt fra den føromtalte klassiske version (som også klart er den billigste) til de såkaldte All-in-One bleer, med en yderside af PUL (Polyurethane Laminate). Jeg valgte det svenske mærke ImseVimses to-dels-system, fordi de havde engangsbleernes pasform og funktion, passede til hele bleperioden (med undtagelse af de første måneder, hvor jeg havde deres version nyfødt) og gav mulighed for både at bruge uldblebuks og de vandtætte PUL-blebukser (som nok ikke er halvt så giftige som de ”gummi-bukser”, nogen af os havde om rumpen som børn).

Men jeg har også et par all-in-one bleer med PUL på ydersiden, som er smarte, når barnet skal passes ude (mere om det i næste indlæg). Både det to-delte og all-in-one sættet har desværre plastik-trykknapper og yderdelen er som sagt af PUL, men du har brug for ca. 20stk (lidt flere, hvis dit barn bliver passet ude, synes jeg) og de kan bruges til flere børn. Så du eliminerer i hvert fald dit plastikforbrug en hel del sammenlignet med engangsbleerne.

Hvis man virkelig ikke orker det der med at vaske stofbleer (som man kun skal ca. hver tredje dag), så har det svenske firma Naty lavet en ble, som faktisk kan kalde sig en papirsble. Og det er tydeligt at mærke forskellen, når man får den i hånden. Især når man er blevet mor og konstant vasker hænder og dermed får lidt ru fingerspidser, så hænger man ikke i Naty-bleen, som med plastikbleerne. De er lavet af FSC-pulp og GMO-fri majsfilm. De er meget lækre og holder måsen på afkommet lige så tør som plastikbleerne. Og koster også tre gange så meget som plastikfætrene.

Klude
Jeg har altid haft det svært med de der plastik-skumklude. Jeg husker følelsen af at blive vasket i ansigtet med dem på ferier og udflugter som barn. De kradser og deres primære grund til at eksistere er jo, at de er til en-gangs-brug. Brug-og-smid-væk plastik af værste kradsende skuffe. Derfor var det også helt naturligt for mig, at den slags ikke skulle i min indkøbskurv (og jo, jeg har købt og brugt dem på længere ture, men jeg har en løsning, som du kan læse om næste gang, som også erstatter vådservietten).

Da jeg jo i forvejen havde valgt stofbleer, så skulle jeg jo kogevaske flere gange om ugen alligevel, så derfor var bomuldsvaskekluden jo oplagt. Og jeg valgte den hårde vej og lavede dem selv af gamle og knap så kønne håndklæder. Jeg klippede dem simpelthen i små stykker, som jeg zigzaggede på symaskinen. Man kan også vælge at købe de her flonel-klude fra ImseVimse eller nogle andre bomuldsklude. Jeg skyller dem bare og lægger dem i en skål under puslebordet og så ryger de i maskinen sammen med bleerne eller anden kogevask. Bonus er, at det 1000 gange nemmere at vaske l*** af måsen på den lille med en bomuldsklud end den af plastik.

Sutteflasker og narresutter
Selv hvis man ammer, så kan det være smart at have en sutteflaske, hvis nu man skulle få lyst til at gå væk fra babyen i mere end en time. Eller hvis man nu skulle få problemer med at amme. Og heldigvis er det i dag rigtig nemt at købe en af glas eller stål, desværre har de som regel et låg af plastik. Den jeg valgte var fra amerikanske Lifefactory, fordi den kunne ”vokse” med barnet og blive til en drikkeflaske og havde et silikoneomslag, der beskyttede den mod stød. Der var heller ikke så mange at vælge i mellem på det danske marked, som der er nu. I dag ville jeg nok selv vælge en af stål; primært på grund af vægten, da man jo slæber rundt på en hel del, når man skal ud med en baby. Når det kommer til sutter, så er naturgummi-varianten (Hevea eller Natursutten) vist den eneste løsning uden plastik (udover selvfølgelig at lade være med at introducere babyen for sutten).

Bideting, legetøj og bamser.
Man kan få rigtig mange bide- og rangleting i naturgummi og træ, som er både æstetisk tiltalende og moderne, eksempelvis er Sofie giraf et hit hos mange. Hos naturebaby.dk finder man et rigtig fint udvalg af kemifrit legetøj, men der har da sneget sig plastikprodukter ind (beholdere til sæbebobler og legetøj lavet af genbrugsplast fx).

Desværre er det i den her kategori rigtig svært at styre, hvad man får ind i hjemmet. Alle vil gerne være den der forærer babyen YNDLINGSbamsen og desværre er rigtig mange af dem lavet af polyester og påsyet alt muligt plastik tingel tangel, så derfor har vi i anledningen af den stores tre-års fødselsdag også frabedt os platsiklegetøj. Wish us luck! Er spændt på om det får den modsatte effekt.

Men det kan jeg jo fortælle om, når jeg får lov at tilføje indlægget om “ude-babyen” og “ting til mor” til Urbanbobs rejse mod en plastikfri hverdag.

//Mie

Mit hjemmegjorte puslepude-sæt lavet af et gammelt lagen, et arvet babydynebetræk, spelt og vandtæt underlag toppet med hjemmelavede bomuldsklude. –Og jeg havde aldrig syet noget før.
Mit hjemmegjorte puslepude-sæt lavet af et gammelt lagen, et arvet babydynebetræk, spelt og vandtæt underlag toppet med hjemmelavede bomuldsklude. –Og jeg havde aldrig syet noget før.

Anbefalinger til øret, øjet og resten af kroppen.

Dagene bliver kortere og kortere og ikke mindst koldere…brrrrr. Derfor tilbringer jeg lidt mere tid indendørs, men det giver både tid og ro til fordybelse og at bliver klogere på miljøproblematikken -Som er kompleks, fascinerede og skræmmende på en og samme tid. Derfor vil jeg gerne udvide min horisont, blive udfordret og ikke mindst forsøge at forstå og herunder er et par bud på netop det og på, hvordan du kan blive en bevidst og måske endda en politisk forbruger.

  • Trend på P1
    Jeg elsker at høre podcasts, når jeg laver mad og vasker op og Trend på P1 er mit nyeste lydtapet. I episoden fra den 6. oktober 2016 “Når forbrugeren har magten” undersøger Anne Glad, Flemming Møldrup og Betinna Ohlsen forbrugermønstre, hvad shitstorms gør ved virksomhederne og om effekten af den politiske forbruger. Du kan lytte til Trend her.
  • “Mission Blue”
    Vil du være klogere på havet, vide hvordan vores måde at leve på påvirker de skrøbelige økosystemer og stifte bekendtskab med en af verdens sejeste kvinder, dr. Sylvia Earle, så skal du se den her dokumentar. Filmen kan streames på Netflix og I kan blive inspireret og læse mere om missionen lige her.
  • Sustain Dailys bæredygtige guide til vinterovertøj
    Det er pivkoldt udenfor og skal du som jeg ud og shoppe ny vinterfrakke, vil jeg anbefale dig at tjekke Sustain Dailys guide til bæredygtigt overtøj  ud her.

Rigtig god fornøjelse.

Noget om proces, begejstring og et nej tak til at være “plastikpolitiet”

Jeg ved godt at mange dør lidt indeni, når de høre ordet “proces” men det er nu en gang det mit plastikfrie projekt er – En lang og forunderlig proces. Selvom om jeg har været i gang med at minimere mit plastikforbrug i 10 måneders tid, så tager det både tid og tankevirksomhed at ændre vaner. Jeg har derfor stadigvæk mange udfordringer ift. at finde bæredygtige alternativer til plastikken men jeg har også fået nogle nye gode vaner.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg på ingen måde har lyst til eller agter at være “plastik-politiet”, men jeg vil rigtig gerne være en inspiration for andre og ved hjælp af begejstring, være med til at ændre vaner og vores fælles fremtid.

Jeg tror oprigtigt på, at vi som forbrugere kan være med til at skabe en bedre fremtid for miljøet og derved også os selv og de børn vi har valgt at sætte i verden. Det kan vi gøre ved at foretage små, men vitale ændringer i vores hverdag og har du lyst til at begynde allerede nu, er her tre nemme måder at kickstarte din bevidste og bæredygtige hverdag. God fornøjelse!

Ja, brikkerne er også lavet af plastik.
Plastik er overalt og pudsigt nok så er brikkerne her lavet af plastik…

Ladyshaver og nu helt uden plastik.

Jeg har tidligere skrevet om ladyshavers og undret mig lidt over, hvorfor de som udgangspunkt er lavet af- og pakket ind i masser af plastik, når “mande-shavers” fås både i træ, rustfrit stål og krom?

Nåh men jeg har langt om længe fået min egen plastikfrie shaver og den er simpelthen så fin! Og uanset, hvor fjollet det lyder, så føles og ser den bare lidt mere lækkert ud og ja, barberingen er ligeså god, som med den gamle. Derudover koster barberbladene til den nye kun 30 kr. for ti blade… -Det er sådan noget min indre Joakim Von And virkelig elsker.
Men er der slet ingen forskel? Jo en lille forskel, som jeg har lagt mærke til er, at min shaver er lidt kort i skaftet, hvilket gør at jeg lige skal tænke mig om, når jeg bruger den og så er den en anelse mere “slippery”at have med i badet, men jeg har “ja-badehætten” på og tror på, at øvelse gør mester. Men et lille tip kunne være, at købe din nye shaver i en fysisk butik, hvor du kan prøve at holde den i hånden, så kan du måske undgå de korteste.

PS: Når barberbladet skal skiftes, så husk lige at det selvfølgelig ikke skal i skraldespanden. I Københavns kommune, hvor jeg bor, kan du smide dem i containeren til metal. Så tjek din lokale kommunes hjemmeside, hvor du kan komme af med de brugte barberblade.

fullsizerender3