Jeg ved godt at mange dør lidt indeni, når de høre ordet “proces” men det er nu en gang det mit plastikfrie projekt er – En lang og forunderlig proces. Selvom om jeg har været i gang med at minimere mit plastikforbrug i 10 måneders tid, så tager det både tid og tankevirksomhed at ændre vaner. Jeg har derfor stadigvæk mange udfordringer ift. at finde bæredygtige alternativer til plastikken men jeg har også fået nogle nye gode vaner.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg på ingen måde har lyst til eller agter at være “plastik-politiet”, men jeg vil rigtig gerne være en inspiration for andre og ved hjælp af begejstring, være med til at ændre vaner og vores fælles fremtid.
Jeg tror oprigtigt på, at vi som forbrugere kan være med til at skabe en bedre fremtid for miljøet og derved også os selv og de børn vi har valgt at sætte i verden. Det kan vi gøre ved at foretage små, men vitale ændringer i vores hverdag og har du lyst til at begynde allerede nu, er her tre nemme måder at kickstarte din bevidste og bæredygtige hverdag. God fornøjelse!
