Hvorfor sker der ikke noget her på bloggen?

Som de fleste af jer nok har lagt mærke til, er der liiiidt langt mellem snapsene her på bloggen. Det er der egentlig flere grunde til, men den altoverskyggende er tid, eller nok nærmere mangel på samme. Men det betyder ikke, at jeg har droppet min plastikfrie “quest”, jeg har bare måtte erkende, at 3 forskellige kanaler er lidt meget, at producere indhold til ved siden af alle de andre ting og sager jeg er involveret i. Men no worries, UrbanBob lever i bedste velgående…-Derfor vil jeg anbefale dig, at følge med ovre på Instagram, hvor jeg primært og ret tit får sendt indhold ud i internetsfæren. Så der kan du få dit bæredygtige quickfix og lade dig inspirere af en masser andre seje mennesker verden over, som også har taget kampen op mod den unødige plastik. Jeg er selvfølgelig også at finde på good old Facebook.

Så kom med over i “SO ME land” og lad os sammen finde de bæredygtige løsninger.

 

Anbefalinger til øret, øjet og resten af kroppen.

Dagene bliver kortere og kortere og ikke mindst koldere…brrrrr. Derfor tilbringer jeg lidt mere tid indendørs, men det giver både tid og ro til fordybelse og at bliver klogere på miljøproblematikken -Som er kompleks, fascinerede og skræmmende på en og samme tid. Derfor vil jeg gerne udvide min horisont, blive udfordret og ikke mindst forsøge at forstå og herunder er et par bud på netop det og på, hvordan du kan blive en bevidst og måske endda en politisk forbruger.

  • Trend på P1
    Jeg elsker at høre podcasts, når jeg laver mad og vasker op og Trend på P1 er mit nyeste lydtapet. I episoden fra den 6. oktober 2016 “Når forbrugeren har magten” undersøger Anne Glad, Flemming Møldrup og Betinna Ohlsen forbrugermønstre, hvad shitstorms gør ved virksomhederne og om effekten af den politiske forbruger. Du kan lytte til Trend her.
  • “Mission Blue”
    Vil du være klogere på havet, vide hvordan vores måde at leve på påvirker de skrøbelige økosystemer og stifte bekendtskab med en af verdens sejeste kvinder, dr. Sylvia Earle, så skal du se den her dokumentar. Filmen kan streames på Netflix og I kan blive inspireret og læse mere om missionen lige her.
  • Sustain Dailys bæredygtige guide til vinterovertøj
    Det er pivkoldt udenfor og skal du som jeg ud og shoppe ny vinterfrakke, vil jeg anbefale dig at tjekke Sustain Dailys guide til bæredygtigt overtøj  ud her.

Rigtig god fornøjelse.

Noget om proces, begejstring og et nej tak til at være “plastikpolitiet”

Jeg ved godt at mange dør lidt indeni, når de høre ordet “proces” men det er nu en gang det mit plastikfrie projekt er – En lang og forunderlig proces. Selvom om jeg har været i gang med at minimere mit plastikforbrug i 10 måneders tid, så tager det både tid og tankevirksomhed at ændre vaner. Jeg har derfor stadigvæk mange udfordringer ift. at finde bæredygtige alternativer til plastikken men jeg har også fået nogle nye gode vaner.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg på ingen måde har lyst til eller agter at være “plastik-politiet”, men jeg vil rigtig gerne være en inspiration for andre og ved hjælp af begejstring, være med til at ændre vaner og vores fælles fremtid.

Jeg tror oprigtigt på, at vi som forbrugere kan være med til at skabe en bedre fremtid for miljøet og derved også os selv og de børn vi har valgt at sætte i verden. Det kan vi gøre ved at foretage små, men vitale ændringer i vores hverdag og har du lyst til at begynde allerede nu, er her tre nemme måder at kickstarte din bevidste og bæredygtige hverdag. God fornøjelse!

Ja, brikkerne er også lavet af plastik.
Plastik er overalt og pudsigt nok så er brikkerne her lavet af plastik…

Plastik og alt det andet affald, jeg møder på min vej.

Jeg er fra barnsben opdraget til, at man IKKE smider skrald fra sig og møder man ikke en skraldespand på sin vej, så ryger det i lommen eller tasken, indtil man kan komme af med det.  Indrømmet, jeg har jo været ryger i mange år og i den forbindelse har jeg smidt en del cigaretskodder rundt om på gader og stræder. (I´m soooo soooorrrry).

Nåhmen, jeg har også boet på Nørrebro de sidste 10 år og udviklingen i min gade har været ret vild. Fra en tid, hvor der ikke var andet end et par pushere, et pizzaria og en kiosk, til et sted hvor folk fester, spiller fodbold, drikker kaffe, holder loppemarked og bare lever livet. Det er en fuldstændig fantastisk udvikling, men det har medført et ekstra pres på de få de skraldespande, der rent faktisk er.
Det skrald, der flyder mest af er:

  1. Plastikposer
  2. To-Go-kaffekopper inkl. låg
  3. Pizzabakker
  4. Cigaretskodder
  5. Servietter

Listen er ikke udelukkende plastik, men det fik mig alligevel til at tænke over, hvad jeg selv producerer af affald og at de der plastikposer jo er fuldstændigt unødige. Jeg svinger gerne kosten foran min opgang og samler skrald op på mine løbture, men mængden af (plastik)affald er ret vild, når man først begynder at fokusere på det.

Derfor var mit første håb, at hvis jeg kunne inspirere et andet menneske til at ændre en plastikvane, ved at vise selv at gå forrest, så havde jeg gjort en forskel. Da det lykkedes og jeg satte endnu flere af mine egne vaner under lup, var det egentlig en naturlig forlængelse af alle mine forsøg, at lave bloggen. For hvad nu, hvis jeg kunne inspirere mange flere ved at vise vejen og at der er masser af fede og bæredygtige alternativer til rådighed. Og hey, man behøver jo hverken være rig eller bo i København for at reducere sit eget plastikforbrug.

“If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself, and then make a change”

“Man in the Mirror”
Michael Jackson

fullsizerender3-kopi