Hvorfor sker der ikke noget her på bloggen?

Som de fleste af jer nok har lagt mærke til, er der liiiidt langt mellem snapsene her på bloggen. Det er der egentlig flere grunde til, men den altoverskyggende er tid, eller nok nærmere mangel på samme. Men det betyder ikke, at jeg har droppet min plastikfrie “quest”, jeg har bare måtte erkende, at 3 forskellige kanaler er lidt meget, at producere indhold til ved siden af alle de andre ting og sager jeg er involveret i. Men no worries, UrbanBob lever i bedste velgående…-Derfor vil jeg anbefale dig, at følge med ovre på Instagram, hvor jeg primært og ret tit får sendt indhold ud i internetsfæren. Så der kan du få dit bæredygtige quickfix og lade dig inspirere af en masser andre seje mennesker verden over, som også har taget kampen op mod den unødige plastik. Jeg er selvfølgelig også at finde på good old Facebook.

Så kom med over i “SO ME land” og lad os sammen finde de bæredygtige løsninger.

 

Anbefalinger til øret, øjet og resten af kroppen.

Dagene bliver kortere og kortere og ikke mindst koldere…brrrrr. Derfor tilbringer jeg lidt mere tid indendørs, men det giver både tid og ro til fordybelse og at bliver klogere på miljøproblematikken -Som er kompleks, fascinerede og skræmmende på en og samme tid. Derfor vil jeg gerne udvide min horisont, blive udfordret og ikke mindst forsøge at forstå og herunder er et par bud på netop det og på, hvordan du kan blive en bevidst og måske endda en politisk forbruger.

  • Trend på P1
    Jeg elsker at høre podcasts, når jeg laver mad og vasker op og Trend på P1 er mit nyeste lydtapet. I episoden fra den 6. oktober 2016 “Når forbrugeren har magten” undersøger Anne Glad, Flemming Møldrup og Betinna Ohlsen forbrugermønstre, hvad shitstorms gør ved virksomhederne og om effekten af den politiske forbruger. Du kan lytte til Trend her.
  • “Mission Blue”
    Vil du være klogere på havet, vide hvordan vores måde at leve på påvirker de skrøbelige økosystemer og stifte bekendtskab med en af verdens sejeste kvinder, dr. Sylvia Earle, så skal du se den her dokumentar. Filmen kan streames på Netflix og I kan blive inspireret og læse mere om missionen lige her.
  • Sustain Dailys bæredygtige guide til vinterovertøj
    Det er pivkoldt udenfor og skal du som jeg ud og shoppe ny vinterfrakke, vil jeg anbefale dig at tjekke Sustain Dailys guide til bæredygtigt overtøj  ud her.

Rigtig god fornøjelse.

Noget om proces, begejstring og et nej tak til at være “plastikpolitiet”

Jeg ved godt at mange dør lidt indeni, når de høre ordet “proces” men det er nu en gang det mit plastikfrie projekt er – En lang og forunderlig proces. Selvom om jeg har været i gang med at minimere mit plastikforbrug i 10 måneders tid, så tager det både tid og tankevirksomhed at ændre vaner. Jeg har derfor stadigvæk mange udfordringer ift. at finde bæredygtige alternativer til plastikken men jeg har også fået nogle nye gode vaner.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg på ingen måde har lyst til eller agter at være “plastik-politiet”, men jeg vil rigtig gerne være en inspiration for andre og ved hjælp af begejstring, være med til at ændre vaner og vores fælles fremtid.

Jeg tror oprigtigt på, at vi som forbrugere kan være med til at skabe en bedre fremtid for miljøet og derved også os selv og de børn vi har valgt at sætte i verden. Det kan vi gøre ved at foretage små, men vitale ændringer i vores hverdag og har du lyst til at begynde allerede nu, er her tre nemme måder at kickstarte din bevidste og bæredygtige hverdag. God fornøjelse!

Ja, brikkerne er også lavet af plastik.
Plastik er overalt og pudsigt nok så er brikkerne her lavet af plastik…

Ladyshaver og nu helt uden plastik.

Jeg har tidligere skrevet om ladyshavers og undret mig lidt over, hvorfor de som udgangspunkt er lavet af- og pakket ind i masser af plastik, når “mande-shavers” fås både i træ, rustfrit stål og krom?

Nåh men jeg har langt om længe fået min egen plastikfrie shaver og den er simpelthen så fin! Og uanset, hvor fjollet det lyder, så føles og ser den bare lidt mere lækkert ud og ja, barberingen er ligeså god, som med den gamle. Derudover koster barberbladene til den nye kun 30 kr. for ti blade… -Det er sådan noget min indre Joakim Von And virkelig elsker.
Men er der slet ingen forskel? Jo en lille forskel, som jeg har lagt mærke til er, at min shaver er lidt kort i skaftet, hvilket gør at jeg lige skal tænke mig om, når jeg bruger den og så er den en anelse mere “slippery”at have med i badet, men jeg har “ja-badehætten” på og tror på, at øvelse gør mester. Men et lille tip kunne være, at købe din nye shaver i en fysisk butik, hvor du kan prøve at holde den i hånden, så kan du måske undgå de korteste.

PS: Når barberbladet skal skiftes, så husk lige at det selvfølgelig ikke skal i skraldespanden. I Københavns kommune, hvor jeg bor, kan du smide dem i containeren til metal. Så tjek din lokale kommunes hjemmeside, hvor du kan komme af med de brugte barberblade.

fullsizerender3

Hjemmespa #1

Dagene bliver kortere og kulden bliver mere og mere mærkbar, hvilket jeg tydeligt kan se og føle på min hud. Derfor vil jeg gerne slå et slag for hverdagsluksus og spa-stemning uden (mikro)plastik, som oftest gemmer sig i diverse plejeprodukter. Så her kommer det første ud af #3 små indlæg, som forhåbentlig vil give dig varm, glød og glæde i den kold tid.

Den her smukke og lækre tørbørste var jeg så heldig at blive beriget med i fødselsdagsgave. Den sætter skub i udskillelsen af giftstoffer og skulle give forny hudens energi og hvem vil ikke gerne have det!?

Uanset om man er mand eller kvinde er selvforkælelse ret fedt og den her børste kommer i den grad til at booste min (allerede) blege vinterhud og det er endda helt uden plastik.

Karmameju tørbørste
Karmameju tørbørste

Fødselsdag coming up…

Og det er faktisk min fødselsdag der er lige rund om hjørnet og i den anledning, har jeg et par plastikfrie ønsker, som jeg helt skamløst gerne vil dele med jer.

  • Make up rondeller
    Fordi jeg godt kunne bruge et par ekstra, da jeg ikke kogevasker særlig tit.
  • Skraber i rustfrit stål ala den her
    Det må og skal være slut med grimme ladyshavers pakket i endeløst plastik så hej til rustfrit stål og æstetik.
  • Karmameju tørbørste
    Jeg har skåret mine plejeprodukter ind til et absolut minimum, men det betyder ikke, at jeg ikke plejer min krop. Jeg vil bare gerne gøre det på den plastikfrie måde og det kan jeg med den her lækre børste.

Hvilke plastikfrie goodies går I og drømmer om?

luise

Opvaskemiddel helt uden plastik

Jeg var i weekenden en tur i Helsam Urtehuset på Frederiksberg, hvor det er muligt at købe opvaskemiddel i løsvægt… -Du kan simpelthen tage din egen beholder med og pumpe opvaskemiddel direkte over i den. Det er så fedt og har gjort det muligt for mig, at skære endnu en plastikbeholder fra. Juhuuuu! Du kan også få universal rengøring, håndsæbe og en masse andre Sonett produkter helt uden emballage. Det eneste du skal huske, er at tage din egen beholder med og på den skal der stå, hvor meget der kan være i den.

Bor du ikke i eller i nærheden af København, så kan du start din plastikfrie mission med at undgå alle former for plastikposer også dem fra matas og apoteket, skær ned på mængden af produkter på badeværelset og spørg de lokale forretninger om de har overvejet, at gøre det muligt for kunderne at handle emballagefrit. Forandringer sker som oftest kun, hvis vi hjælper dem lidt på vej.

Sonett produkter i løsvægt hos Helsam Urtehuset, Frederiksberg
Sonett produkter i løsvægt hos Helsam Urtehuset, Frederiksberg

 

 

Nannas plastikudfordring

Jeg spurgte for et par uger siden, hvilke plastikudfordringer I går rundt og roder med og her er Nannas. IKEA posen. Og ja den har (eller har vi haft) vi nok alle sammen liggende da den bare er super praktisk. Jeg har browset lidt rundt og er ikke rigtig stødt på nogle fede alternativer.  Til gengæld har jeg et gammelt dynebetræk liggende som jeg ikke bruger længere og det har jeg nu tænkt mig skal blive til en IKEA pose ala urbanbob….Big Bob måske.

Anyway, da det er mange år siden jeg snød mig til mit symaskine-kørekørt, så jeg skal have lidt kvalificeret assistance til, at sikre at jeg har alle fingre og temperament i behold når projektet forhåbentligt er lykkes. Men sådan her ser dynebetrækket ud og forhåbentlig er det omdannet til en brugbar urbanbob-big-bag lige om snart. Stay tuned.

Gammel sengetøj forhåbentlig snart en IKEA-pose erstatning.
Gammel sengetøj forhåbentlig snart en IKEA-pose erstatning.

Plastik og alt det andet affald, jeg møder på min vej.

Jeg er fra barnsben opdraget til, at man IKKE smider skrald fra sig og møder man ikke en skraldespand på sin vej, så ryger det i lommen eller tasken, indtil man kan komme af med det.  Indrømmet, jeg har jo været ryger i mange år og i den forbindelse har jeg smidt en del cigaretskodder rundt om på gader og stræder. (I´m soooo soooorrrry).

Nåhmen, jeg har også boet på Nørrebro de sidste 10 år og udviklingen i min gade har været ret vild. Fra en tid, hvor der ikke var andet end et par pushere, et pizzaria og en kiosk, til et sted hvor folk fester, spiller fodbold, drikker kaffe, holder loppemarked og bare lever livet. Det er en fuldstændig fantastisk udvikling, men det har medført et ekstra pres på de få de skraldespande, der rent faktisk er.
Det skrald, der flyder mest af er:

  1. Plastikposer
  2. To-Go-kaffekopper inkl. låg
  3. Pizzabakker
  4. Cigaretskodder
  5. Servietter

Listen er ikke udelukkende plastik, men det fik mig alligevel til at tænke over, hvad jeg selv producerer af affald og at de der plastikposer jo er fuldstændigt unødige. Jeg svinger gerne kosten foran min opgang og samler skrald op på mine løbture, men mængden af (plastik)affald er ret vild, når man først begynder at fokusere på det.

Derfor var mit første håb, at hvis jeg kunne inspirere et andet menneske til at ændre en plastikvane, ved at vise selv at gå forrest, så havde jeg gjort en forskel. Da det lykkedes og jeg satte endnu flere af mine egne vaner under lup, var det egentlig en naturlig forlængelse af alle mine forsøg, at lave bloggen. For hvad nu, hvis jeg kunne inspirere mange flere ved at vise vejen og at der er masser af fede og bæredygtige alternativer til rådighed. Og hey, man behøver jo hverken være rig eller bo i København for at reducere sit eget plastikforbrug.

“If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself, and then make a change”

“Man in the Mirror”
Michael Jackson

fullsizerender3-kopi

Ladyshavere…really!?

Jeg har den seneste tid undret mig over en ret så specifik (plastik)genstand herhjemme…ladyshaveren. Jeg tror ikke jeg kender en eneste kvinde, der ikke har en eller anden version af den liggende i badet. Og ja den er lavet af plastik, indpakningen er lavet af plastik og når man køber nye blade så er de sørme også pakket i plastik med plastik udenpå. Suk.

Det fik mig til at tænke lidt over, hvorfor der ikke er nogen der har lavet eller markedsført et eksklusivt og plastikfrit alternativ til den velkendte ladyshaver? Men hold up, det er der jo faktisk! Sagen er bare den, at den ikke hedder ladyshaver men barberskraber. Så hvorfor nøjes med de dyre og usexede plastikshavers, når det faktisk er muligt at få en stilfuld og mindst ligeså effektiv skraber?

Jeg har i hvert fald opgraderet min fødselsdagsønskeliste med en lækker og plastikfri shaver med udskiftelige barberblade som eksempelvis den her.  Og som de skriver, så er det her: “En skraber der vil passe ind i et hvert moderne badeværelsesmiljø”. 

Ladyshaver